|
Fredag
den 14. oktober 2011
Kunne Viby
Musikforening præsentere en musiker ud over det
sædvanlige:
KIM
SJØGREN
Da Kim Sjøgren kørte mod Dåstrup,
blev han betaget af den smukke himmel og stilheden; derfor blev
aftenens første nummer 'Fred hviler over land og by'. Der var
fuldstændigt stille i salen selv om der var totalt udsolgt - ingen
snakken i krogene - alle fødder holdt i ro. Derefter fulgte en række
klassiske numre bl.a. 3. satsen fra koncert i E-dur for soloviolin af
Joh. S. Bach, Brahms Vuggevise og en meget livlig sigøjnermelodi.
Maria Theresia von Paradies var en dygtig pianist og komponist, der
levede på Mozarts tid. Hun var blind og opfandt nodeblindskrift.
Hendes Sicilienne for violin og klaver blev i aftenens udgave til en
violinsolo.
Publikum fik flere ønsker opfyldt,
bl.a.'An der schönen, blauen Donau, Gatsfly, Meditation, Bjørnen
vågner samt temaet fra Kim Sjøgrens Violinkoncert Concerto Saxo.
Irske Vilde Jordbær blev fulgt af H.
C. Lumbyes Champagnegaloppen, hvor publikum skulle levere proppens
knald, så vi lærte at tælle ned, så der blev klappet på rette
tid. Aftenen sluttede med I skovens dybe, stille ro. En helt igennem fantastisk aften - se lidt billeder her.
|